Hvad kan vi hjælpe med?

Interne perioderegnskaber.

Perioderegnskabet viser virksomheds økonomiske resultat over en given periode og dens økonomiske stilling ved periodens afslutning. Dette er et vigtigt beslutningsgrundlag for ledelsen af virksomheden. For at sikre en nøjagtig måling er det vigtigt med præcise skæringsmetoder ved såvel start som slutning af perioden. Det er derfor vigtigt med etablering af en periodiseringspraksis til sikring af korrekte perioderegnskaber.

Vi kan hjælpe med at udarbejde og evt. rapportere perioderegnskabet. Herunder ved:

  • Udlodning af ekstraordinært udbytte. Her skal perioderegnskabet dokumentere, at ledelsen har taget tilstrækkeligt økonomisk hensyn ved udlodningen, da denne ellers kan ifalde ansvar.
  • Ind- og udtræden af sambeskatning. Her er der krav om udarbejdelse af perioderegnskab, som grundlag for fordelingen af den skattepligtige indkomst i perioden før og efter sambeskatningen.

Med undtagelse af de perioderegnskaber som lovgivningen stiller krav om, er der ikke formelle krav til indholdet af et perioderegnskab. Vi er derfor din virksomheds sparringspartner ved beslutningen om, hvordan perioderegnskabet skal udformes. Og det er helt din beslutning, hvordan opgaverne / ressourcerne i processen skal deles mellem jer og os.

Årsafslutning.

Vi kan hjælpe med årsafslutningen i din virksomhed. Vi kan tage over på hele processen, eller vi kan hjælpe jeres medarbejdere med at planlægge, udføre og evaluere årsafslutningen.

Vi kan overordnet gennemgå, hvorledes årsafslutningsarbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og dokumenteres, så du eller dine kollegaer kan håndtere det fremadrettet. Herunder kan vi gennemgå den regnskabsmæssige behandling af udvalgte regnskabsposter i årsrapporten. Vi kan hjælpe jer med typiske afstemninger, beregninger og specifikationer i forbindelse med årsafslutning.

Når årsafslutningen er gennemført kan vi sætte os sammen med jer og foretage en evaluering af, hvad der gik godt – og hvad der gik mindre godt. I forbindelse med evalueringen vil vi også komme med eventuelle anbefalinger til ændringer i forretningsgange og kontroller, som kan hjælpe jer i årsafslutningen og – måske endnu vigtigere – i jeres daglige arbejde i virksomheden.

Udarbejdelse af årsregnskab/-rapport.

En af vore spidskompetencer er at hjælpe vore kunder med udarbejdelse af virksomhedens årsregnskab eller selskabets årsrapport. Vi har mange års erfaring med regnskabsassistance – også fra regnskabsfaglig afdeling i et af landets største revisionshuse.

Vi kan hjælpe med både den personlige virksomheds årsregnskab (skatteregnskab) og med årsrapporter aflagt efter Årsregnskabsloven eller IFRS. Vi kan hjælpe med udarbejdelsen, uanset om der efterfølgende skal foretages revision eller ikke.

Vi har lang erfaring med at udarbejde årsregnskab og årsrapport for alle typer af virksomheder i alle størrelser. Vores løbende faglige ajourføring på området sikrer, at vi altid har kendskab til den seneste udvikling i anvendt regnskabspraksis og regnskabsformalia.

Vi kan også hjælpe med årsafslutningen, således din virksomheds bogholderi er klar til at udarbejde årsregnskab eller årsrapport – og den efterfølgende selvangivelse.

Vi bistår også gerne med den digitale indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Digital indberetning af årsregnskab.

Selskaber skal efter udløbet af deres regnskabsår indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Indberetningen skal som udgangspunkt ske digitalt til Erhvervsstyrelsen via Regnskab 2.0 på virk.dk. Vi kan hjælpe med at få indberettet årsrapporten korrekt og i rette tid inden virksomhedens frist.

Hvis din virksomhed har overskredet deadline og har modtaget påkravsbrev fra Erhvervsstyrelsen, kan vi træde til med det samme og hjælpe med at få indberettet årsrapporten hurtigst muligt. Således minimerer vi den pålagte afgift og hjælper virksomheden uden om yderligere sanktioner – hvilket i yderste konsekvens kunne have været tvangsopløsning af selskabet.

Vi kan også hjælpe med at udarbejde den efterfølgende selvangivelse og udarbejde en eventuel sambeskatningsopgørelse til brug herfor.

Regnskabsmæssige problemstillinger.

Vi kan hjælpe med at løse din virksomheds regnskabsmæssige problemstillinger. Det kan være en transaktion, som kræver særlig assistance eller hjælp med dokumentation af jeres valgte regnskabspraksis for indregning, måling og præsentation af et aktiv, en forpligtelse, en indtægt eller en omkostning. Herunder udarbejdelse af memo eller position paper til ledelse eller revisor.

Regnskabsvejledning.

I forbindelse med den daglige drift af en virksomhed kan der opstå mange regnskabsmæssige udfordringer. Vi kan hjælpe din virksomhed med at sikre, at alle disse udfordringer bliver løst, så du ikke skal bruge tid og kræfter på dette – og fremadrettet kan undgå lignende udfordringer.

Vi tilbyder fast ugentlig eller månedlig assistance. Vi kan også træde til med kort varsel, hvis der opstår et akut behov. Du vælger selv, om du alene ønsker vejledning, eller om vi efterfølgende skal hjælpe dig med at få styr på de udfordringer, som din virksomhed står med.

Vi hjælper gerne til i processen med at udarbejde årsregnskab og månedsrapportering. Og vi kan bistå som sparringspartner i opstartsprocessen for nystartede virksomheder.

Vi ser det som en vigtig del af vores samarbejde, at vi bliver opfattet som en proaktiv, faglig kompetent sparringspartner og vejleder inden for regnskabsområdet. Vi gør derfor meget ud af at sætte os ind i din forretning og forstå de udfordringer, din virksomhed står overfor.

Har du brug for en personlig løsning?

Vi kan hjælpe med alle opgaver inden for årsrapport, årsregnskab, skat samt anden bogholderi- og regnskabsmæssig assistance.

Kontakt

Kontakt STB Regnskab.

Tak for din besked. Den er blevet sendt, og vi vender tilbage indenfor 24 timer. Har du akut brug for hjælp, så ring os venligst op.
Der opstod en fejl ved afsendelsen af din besked. Tjek venligst dine oplysninger og prøv igen, eller kontakt os direkte via mail eller telefon.

Andre ydelser.

Se alle ydelser

Skattemæssig assistance

Kom trygt igennem beregning, afstemning og indberetning.

Læs mere

Interim assistance

Midlertidig hjælp diverse administrative og resnskabsmæssige opgaver.

Læs mere

Anden assistance

Andre måder hvorpå vores ekspertise kan frigøre resourcer hos dig.

Læs mere