Din virksomhed har pligt til at bogføre og udarbejde et årsregnskab – uanset den juridiske udformning af virksomheden. Der er dog stor forskel på kravene til regnskabsudarbejdelsen alt efter, om denne er drevet som en personlig virksomhed eller som selskab.

Personlig virksomhed
En personlig virksomhed skal bogføre efter Bogføringsloven og udarbejde et årsregnskab – men ikke nødvendigvis aflægge årsrapport. Tilvælger virksomheden at udarbejde en årsrapport, skal denne følge reglerne for regnskabsklasse A virksomheder. Der skal i alle tilfælde udarbejdes et skatteregnskab for virksomheden.

Årsregnskabet skal laves på en sådan måde, at Skattestyrelsen kan se, hvordan du har beregnet overskuddet i dit firma – og skal som minimum indeholde omsætning, udgifter og overskud.

Som udgangspunkt bliver virksomhedens overskud beskattet som personlig indkomst – dog kan man også vælge at få sit årsregnskab opgjort efter kapitalafkast- eller virksomhedsskatteordningen.

Virksomhedens årsregnskab skal som udgangspunkt ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen eller til Skattestyrelsen, men skal opbevares i virksomhedens arkiv i minimum 5 år efter udløbet af indkomståret. Årsregnskabet skal indsendes til Skattestyrelsen på anmodning herom.

Selskab
Alle danske selskaber skal udarbejde en årsrapport og indberette den elektronisk til Erhvervsstyrelsen (XBRL). Det gælder, uanset om selskabet har fravalgt revision, har valgt en udvidet gennemgang eller får foretaget en egentlig revision.

Grundlæggende består årsrapporten af:

  • En forklaring af regnskabspraksis i årsrapporten, dvs. en beskrivelse af principperne for opgørelsen af regnskabsposterne i resultatopgørelsen og balancen – også kaldet anvendt regnskabspraksis
  • Ledelsesberetning med oplysninger om de begivenheder, der har påvirket virksomhedens regnskab
  • Ledelsens erklæring om, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi og udvikling
  • Revisorerklæring, hvis der er foretaget revision af årsregnskabet
  • Et årsregnskab (resultatopgørelse, balance og noter)

Ved udarbejdelsen af årsrapporten er det vigtigt at få alle relevante oplysninger medtaget – og at udelade alle ikke-relevante oplysninger. F.eks. er det ikke relevant at beskrive anvendt regnskabspraksis for materielle anlægsaktiver, hvis ikke selskabet er i besiddelse af sådanne. Årsrapporten bliver anset som forkert indberettet uanset om der er for få oplysninger, eller for mange oplysninger medtaget.

Der er enkelte undtagelser, som kun er gældende for meget få virksomheder, hvor årsrapporten skal indsendes på papir:

  • Virksomheder under likvidation skal indsende det afsluttende likvidationsregnskab
  • Filialer af udenlandske selskaber skal indsende den udenlandske årsrapport
  • Modervirksomheder, der bruger Årsregnskabslovens § 112
  • Virksomheder, der indsender en undtagelseserklæring

Udarbejdelse
Årsregnskabsloven er opdelt i flere regnskabsklasser – opbygget efter byggeklodsprincippet. Virksomheder placeres således i forskellige regnskabsklasser alt efter deres størrelse, og hver regnskabsklasse har individuelle krav til årsrapporten.

Der findes 4 forskellige klasser: A, B, C og D. Klasse B er delt op mellem mikroselskaber og små selskaber. Klasse C er endvidere opdelt i mellemstore selskaber og store selskaber. Regnskabsklasse A er næsten udelukkende tiltænkt personlige virksomheder, mens regnskabsklasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber – der er ingen størrelseskrav til disse. Langt de fleste selskaber vil således være omfattet af klasse B eller C.

For at en virksomhed kan rykke op i regnskabsklasse, skal virksomheden i to på hinanden følgende år have overskredet to af de tre størrelseskrav i den pågældende klasse. En virksomhed kan også rykke ned i regnskabsklasse – her gælder blot det omvendte.

Størrelsesgrænserne er som følger:

Selskaber der indgår i koncernforhold skal – udover selskabernes individuelle årsrapporter – udarbejde og indberette et konsolideret koncernregnskab. Undtaget herfra er ‘små’ koncerner, hvis konsoliderede tal i to på hinanden følgende år ikke har overskredet to af de tre størrelseskrav for regnskabsklasse B virksomheder.

I årsrapporten fremgår ikke de skattemæssige beregninger. Disse skal fremgå af særskilte skattespecifikationer.

Indberetning
Alle selskaber der aflægger årsrapporten efter Årsregnskabslovens regler for regnskabsklasseklasse B, C og D, skal indberette årsrapporten digitalt på Virk Indberet via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Såfremt et dansk moderselskab vælger ikke at udarbejde koncernregnskab iht. undtagelsesbestemmelse i Årsregnskabsloven, skal dette i forbindelse med indberetningen af årsrapporten vedhæfte eller henvise til koncernregnskabet for det ultimative moderselskab. Dette kan give udfordringer i praksis, såfremt det ultimative moderselskab er udenlandsk og har andre indberetningsfrister for årsrapport og koncernregnskab.

Årsrapporten skal indberettes, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har 4 måneder til at indberette.

Der gives ikke udsættelse med indberetningen bortset fra helt særlige tilfælde. Rod i bilagsmaterialet, sygdom hos bogholderen eller travlhed hos revisoren er ikke gyldige grunde til at få udsættelse.

Det er modtagelsestidspunktet hos Erhvervsstyrelsen, der er afgørende for, om indberetningsfristen anses for overholdt. Der sendes automatisk en kvittering for modtagelsen pr. e-mail straks ved indberetningen.

Virksomheder, der aflægger årsrapport efter IFRS (de internationale regnskabsstandarder), skal indsende årsrapporten fysisk til Erhvervsstyrelsen eller sende den i pdf version med e-mail. Dette skyldes, at den digitale indberetningstaksonomi endnu ikke understøtter IFRS årsrapporter.

For sen indsendelse af årsrapport
Hvis fristen for indsendelse af årsrapporten ikke overholdes, kan virksomhedens ledelse blive pålagt en afgift, eller virksomheden kan i sidste ende blive tvangsopløst.

I første omgang udsender Erhvervsstyrelsen et brev til selskabet med påkrav om indsendelse af årsrapporten m.v. – typisk et par uger efter indsendelsesfristen. Påkravsbreve til virksomheden sendes til virksomhedens digitale postkasse. I brevet angives en frist på 8 hverdage, og hvis årsrapporten indsendes inden udløbet af fristen, foretager Erhvervsstyrelsen sig ikke yderligere. Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen, pålægges der afgift pr. ledelsesmedlem:

  • 500 kr. for 1. påbegyndte måned
  • 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned
  • 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.

Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem og beregnes fra udløbet af indsendelsesfristen, dvs. fra 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Tvangsopløsning
I påkravsbrevet angives desuden en frist på 4 uger. Hvis selskabets årsrapport ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden da, kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden. Dette sker desværre hvert år for mange selskaber.

Virksomheder, der er oversendt til skifteretten med henblik på tvangsopløsning, kan imidlertid anmode om genoptagelse. Anmeldelse om genoptagelse af en virksomhed under tvangsopløsning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter datoen for oversendelsen af virksomheden til skifteretten. Dog gælder det, at virksomheder, der har været under tvangsopløsning inden for de sidste 5 år, ikke kan genoptages.

Vi kan hjælpe
Vi har mange års erfaring med udarbejdelse og indberetning af årsregnskaber og årsrapporter og kan hjælpe dig og din virksomhed med hele processen fra at foretage årsafslutningsprocedurer i bogholderiet over udarbejdelse af selve årsrapporten til indberetningen til Erhversstyrelsen. Vi kan ligeledes hjælpe med udarbejdelse af koncernregnskabet.