Kanalvej 3, 2. 4,
2800 Kgs. Lyngby

26 49 93 77

Hverdage: 9:00-17:00
info@stbr.dk
Forretningsbetingelser

Google Reviews

Ny som iværksætter

//Ny som iværksætter

Ny som iværksætter

I denne artikel koncentrerer vi os om de administrative forhold, hvilke du som ny iværksætter bør være opmærksom på. Det er forhold som, at der skal:

  1. laves forretningsplan og udarbejdes budgetter
  2. tages stilling til virksomhedsform
  3. foretages registrering af virksomheden og tildeles et CVR nummer
  4. styr på skat og moms
  5. styr på tilladelser og forsikringer
  6. styr på bogføring og årsregnskab

Det kan virke tungt og uoverskueligt som ny iværksætter at gå i gang med ovenstående punkter når nu du gerne vil i gang med selve projektet; idéen – det du virkelig brænder for. Det er imidlertid vigtigt at have fundamentet på plads fra starten, ellers kan det senere hen blive dyrt og ressourcekrævende at få ryddet op. Vi tilbyder vi at hjælpe hele vejen rundt, således at du får overblik og kontrol over virksomheden fra starten af i dit nye liv som iværksætter.

Forretningsplan
En forretningsplan er en grundlæggende beskrivelse af din virksomhed – og en redegørelse for hvordan du vil drive og udvikle den. Med en forretningsplan skaber du således et overblik over din idé og din virksomhed, som gør det let for andre at forstå, hvad det er du ønsker at arbejde med.

En forretningsplan bør som minimum indeholde oplysninger om:

  • Idéen og hvordan den kan kommercialiseres
    • Det er vigtigt, at du analyserer ydelsen/produktet fra mange vinkler. Specielt skal der fokuseres på, hvad kunderne ønsker af ydelsen/produktet og om det er rentabelt.
  • Markedsbeskrivelse og udviklingspotentiale:
    • Inden du går i gang med at markedsføre og sælge dit produkt, er det nødvendigt at kende markedet – det vil bl.a. sige konkurrenterne og kunderne, således at du har de oplysninger du skal bruge for at lægge den rigtige markedsføringsstrategi. Desuden er det en styrke, hvis du allerede fra starten af kan se, hvordan din virksomhed kan vokse, beskriv fx hvordan du ser virksomheden om tre år.
  • Hvilke personlige ressourcer har du, der kan lægges i projektet
    • Du er ofte den eneste ressource i virksomheden i den første tid. Derfor skal du sandsynliggøre at du – eller teamet bag – har den kapacitet og de ressourcer, der skal til for at drive virksomheden.
  • Budgetter 
    • Se særskilt afsnit.
  • Finansiering
    • I dette afsnit skal du beskrive, hvordan du mener du kan finansiere din start. Finansieringskilder kan bl.a. være bankerne, crowdfunding, investorer mv.
  • Organisering
  • Salg og markedsføring

Forretningsplanen hjælper dig som ny iværksætter til at:

  • beskrive og give overblik over din virksomhed og idé
  • beskrive og strukturere egne visioner
  • beskrive faktuel viden og overbevisende informationer. Disse kan bl.a. være indhentet på egne markedsundersøgelser og anden research

På baggrund af den udarbejdede forretningsplan kan du:

  • træffe bedre forretningsmæssige beslutninger
  • bevise at du er seriøs, og derved have nemmere ved at overbevise banker og andre investorer, om at du er værd at satse på

Desuden har du med forretningsplanen hele tiden et holdepunkt i, hvordan du som ny iværksætter vil udvikle virksomheden. Du har fået alle dine tanker og ideer ned på papir og fået struktureret dem på en måde, der gør dig i stand til at prioritere dine indsatser. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at forretningsplanen er et øjebliksbillede af, hvordan din virksomhed ser ud i dag. I morgen kan den se helt anderledes ud. Derfor kan det være nødvendigt at rette forretningsplanen til mange gange i løbet af opstartsfasen.

Drøft forretningsplanen med din rådgiver, før du sender den til banken eller andre interessenter.

Valg af virksomhedsform

Valget af den rigtige virksomhedsform kan være en jungle i sig selv som ny iværksætter. Du kan vælge at drive en personligt ejet virksomhed, som enten kan være en enkeltmandsvirksomhed (én ejer) eller et interessentskab (flere ejere). Hvis man vælger en personligt ejet virksomhed, skal der tillige tages stilling til, hvilken skatteordning man ønsker, her kan vælges mellem tre ordninger; personskatteordningen, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, som hver især har sine fordele og ulemper.

Du kan også vælge af stifte et selskab i form af et anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S). Desuden skal du tage stilling til om du ønsker en struktur med et overliggende holdingselskab. Det er fra og med 15. april ikke længere muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS).

Stifter man som iværksætter et selskab, er der krav om, at der skal indskydes kapital, ligesom der skal indsendes en årlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Til gengæld giver selskabsformen mulighed for at adskille sin privatøkonomi fuldstændig fra selskabets økonomi. Yderligere kan der være en række skattemæssige fordele ved at drive sin virksomhed i et selskab – det kan f.eks. være i forbindelse med salg af hele eller dele af virksomheden.

Vi har skrevet denne artikel, som beskriver de enkelte virksomhedsformer, samt fordele og ulemper herved mere detaljeret.

Registrering og CVR-nummer
Din virksomhed skal overvejende sandsynligt have et CVR-nummer. Selve registreringen af virksomheden foregår på virk.dk, hvor du i første omgang logger ind med dit personlige nemid og udfylder virksomhedsoplysningerne. Når registreringen er fuldendt, får virksomheden tilsendt et registreringsbevis, hvoraf CVR-nummeret også fremgår – stiftelsen kan tage op til 14 dage som følge af behandlingstid hos Erhvervsstyrelsen.

CVR-nummeret er virksomhedens unikke identifikationsnummer, og skal bruges når en virksomhed identificerer sig overfor myndigheder og private fx i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv.

Hvis du er under 18 år og vil have et CVR-nummer, skal dine forældre sende en ansøgning til Statsamtet. Dette kan gøres via mail på borger.dk. I ansøgningen skal medtages de forhold, der fremgår af Statsamtets guide hertil. Desuden skal dine forældre skrive en friholdelseserklæring, som kort går ud på, at dine forældre friholder dig for alle krav, der måtte opstå mod virksomheden, og at de ikke senere vil rejse krav om tilbagebetaling af udgifter, som dine forældre evt. har haft i forbindelse med dette, fx ved at dække gæld til kreditorer. Blanketten kan hentes her.

Skat og moms

Moms
Såfremt du forventer, at din virksomhed kommer til at omsætte for mere end 50.000 kr. pr. år, skal du momsregistrere virksomheden.

TIP! Det er ofte ikke nogen fordel at vente med at lade sig momsregistrere, til omsætningen runder de 50.000 kr., da man typisk vil have en del udgifter i opstartsfasen. Og har man ikke ladet virksomheden momsregistrere ved opstart, er der ikke momsfradrag for disse udgifter.

En normal virksomhed skal opkræve salgsmoms (også kaldet udgående moms) af stort set alle varer og ydelser de sælger. Momsen beregnes som 25% af varens salgspris, så har du fx en vare du sælger for 100 kr., så er momsen heraf 25 kr. (100 kr. x 25%) og den samlede fakturapris bliver således 125 kr.

Til gengæld er der også momsfradrag for stort set alle virksomhedens indkøb (også kaldet indgående moms). Her skal det dog bemærkes, at der er særlige momsregler angående repræsentation (restauration, fortæring, gaver mm.).

Nogle virksomheder har dog momsfrie aktiviteter (fx avisproduktion, finansielle virksomheder, forsikringsvirksomheder, læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, ejendomsmæglere, organisationer og fonde m.fl.). Disse virksomheder skal i stedet indberette og afregne lønsumsafgift.

Skat
Din beskatning som iværksætter og virksomhedsejer afhænger af hvilken virksomhedsform du har valgt. Eksempelvis tillægges virksomhedens overskud til din private indkomst, hvis du har valgt en personlig virksomhed, mens et selskab beskattes særskilt af sit over- eller underskud. Beskatningen ved en privat virksomhed afhænger desuden af om du har valgt at blive beskattet efter personskatteordningen, virksomhedsordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen (KAO). For en detaljeret gennemgang af de tre beskatningsformer henvises til artiklen ”Valg af virksomhedsform”.

Selskaber
I et selskab betales der selskabsskat af selskabets over-/underskud. Selskabsskatten er pt. 22% (2017 tal) i Danmark. Hvis der skulle være underskud i virksomheden, så beregnes der også 22% skat af dette underskud, det er dog ikke muligt at få udbetalt tilgodehavende skat, dette kan i stedes anvendes til modregning i de følgende års overskud.

Eksempel:

År 1: Virksomheden laver et underskud på -100 kr. Skatten af dette beløb udgør -22 kr. (-100 kr. x 22%). Beløbet bliver ikke udbetalt, men registreres i stedet som underskud til modregning i kommende års overskud.

År 2: Virksomheden laver et overskud på 250 kr. Skatten af dette beløb udgør 55 kr. (250 kr. x 22%). Så reelt skal der for år 2 betales 55 kr. i skat til SKAT. Men da man har et underskud på -22 kr. fra tidligere år til modregning, så skal der kun betales 33 kr. (55 kr. – 22 kr.) til SKAT.

I ovenstående eksempel er skatten beregnet ved at tage selskabets regnskabsmæssige overskud x skatteprocenten på 22%. I praksis vil skatteberegningen dog typisk være mere kompliceret, da der skal tages højde for begrænset fradrag på repræsentation; andre ikke-fradragsberettigede omkostninger, som fx renter og gebyrer til SKAT; skattemæssige afskrivninger på aktiver, der typisk er forskellige fra de regnskabsmæssige afskrivninger mm.

Derfor skal virksomheden også udarbejde et særskilt skatteregnskab hver år. Dette danner grundlag for din eller selskabets selvangivelse, som skal være indberettet hos SKAT senest 6 mdr. efter udløb af indkomståret – således én måned senere end selskabets årsrapport skal være indberettet hos Erhvervsstyrelsen. Ved regnskabsafslutning pr. 31.12 skal selvangivelsen være indberettet senest den 30. juni året efter, mens årsrapporten skal være indberettet den 31. maj.

Herefter udsender SKAT en årsopgørelse i oktober måned, hvoraf restskatten skal være betalt pr. 20. november. Selskabsskatten skal således først betales 11 mdr. efter udløb af indkomståret – hvilket må siges at være en lang kredittid.

I løbet af året kan selskabet vælge at betale acontoskat. Denne skal som udgangspunkt betales i to lige store rater i marts og november. Hver rate er beregnet som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat. Selskabet kan dog selv nedsætte eller hæve beløbet, såfremt man forventer at den faktiske skatteberegning afviger fra udgangspunktet. Ligeledes kan selskabet tilvælge at betale en frivillig 3. rate acontoskat.

Personlige virksomheder
Ejere af personlige virksomheder skal angive det beløb, som ejeren forventer at få i overskud eller underskud i virksomheden i sin personlige forskudsopgørelse. Derefter sender SKAT 10 indbetalingskort med den skat der skal betales – juni og december er betalingsfri måneder. Såfremt det endelige over- eller underskud afviger fra beløbet som du har angivet på forskudsopgørelsen, vil dette blive reguleret i forbindelse med din årsopgørelse – hvor du så vil blive opkrævet en restskat (hvis du har tjent flere penge end forventet) eller få overskydende skat retur (hvis du har tjent mindre end forventet).

Tilladelser og forsikringer

Tilladelser
De fleste typer af virksomheder kan opstartes og drives uden at man skal indhente en tilladelse. Der er dog nogle typer af virksomheder, hvor du skal have en særlig tilladelse til at drive. Tilladelsen kan fx være i form af en autorisation eller bevilling. Det drejer sig bl.a. om følgende beskæftigelser:

  • Kørsel af gods
  • Håndtering af fødevarer
  • Salg af boliger (ejendomsmægler)
  • Salg af brugte genstande
  • Salg af alkohol
  • Transport

Desværre finder der i Danmark ikke ét sted, hvor du kan henvende dig for at få alle ovnnævnte tilladelser. Du er derfor nødt til at undersøge, hvilken offentlig myndighed, der har ansvaret på det område, som du beskæftiger dig med.

Forsikringer
Når du starter og driver en virksomhed, er der en række forsikringer, du kan være forpligtet til at have. Derudover er der en række forsikringer, som det kan være mere eller mindre relevant at have. Man kan tegne forsikring for næsten alt, så det er derfor yderst relevant at overveje, hvilke forsikringer der er relevante for din virksomhed, og hvilke forsikringer, der ikke er. Det er klart, at hvis der er kritiske risici ved en bestemt aktivitet, er det en god idé at forsikre sig mod disse ricisi, mens hvis risikoen og den eventuelt økonomiske konsekvens er minimal, er der måske ingen grund til at forsikre sig mod denne type risiko.

En forsikring, som alle virksomheder med ansatte skal tegne er en arbejdsskadeforsikring. Denne skal dække alle de ansatte, herunder også hvis den ansatte er et familiemedlem. Det er dog ikke lovpligtigt at tegne en forsikring for dig selv eller dine ægtefælle, her er det frivilligt at tegne en forsikring.

Arbejdsskadeforsikringen består af en ulykkesforsikring, som dækker ved en eventuel ulykke under udførelsen af arbejdet, samt en sygdomsforsikring, som dækker hvis dine ansatte bliver ramt af en erhvervsrelateret sygdom.

Herudover er der et hav af forsikringer, som du kan tegne for din virksomhed, alt efter behov. Det kan fx være:

  • Bygningsforsikring
  • Erhvervsløsøreforsikring
  • Driftstabsforsikring
  • Erhvervsansvarsforsikring
  • Produktansvarsforsikring
  • Professionel ansvarsforsikring
  • Transportforsikring
  • Livs- og pensionsforsikring
  • Kaskoforsikring på bil
  • Sundhedsforsikring
  • Forsikring ved kritisk sygdom

Det kan være en god idé at søge rådgivning om, hvilke forsikringer der er relevant for din virksomhed, og her kan vi naturligvis være behjælpelige.

Bogføring og årsregnskab

Som selvstændig erhvervsdrivende har du, jf. Bogføringsloven, pligt til at føre regnskab over alle indtægter og udgifter i virksomheden. Ud over at sikre, at du derved kan udarbejde dit regnskab og selvangivelse ved årets afslutning, sikrer det dig også et løbende overblik over, hvordan din forretning forløber.

Desuden sikrer bogføringen også, at du har overblik over dine momstransaktioner, og derved hvad du skal indberette til SKAT som hhv. indgående og udgående moms.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag, og du har pligt til at opbevare bogføringen i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Selskaber skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen, mens enkeltmandsvirksomheder ikke skal indsende årsregnskabet – medmindre de bliver bedt om det.

Det at bogføre og udarbejde regnskab kræver, at man har sat sig ind i Bogførings- og Årsregnskabsloven, samt at man generelt har styr på debet / kredit. For mange iværksættere er denne administration en tidsrøver, som stjæler tid og fokus fra det sjove – nemlig det at drive og udvikle forretningen. Vi tilbyder naturligvis at hjælpe din virksomhed med dit behov indenfor økonomi og regnskab.

 

Vi kan hjælpe

Som det fremgår af denne artikel, er der et hav af tanker og overvejsler man skal gøre sig i forbindelse med at kaste sig ud i livet som iværksætter. Det vigtigste er dog at have ideen og modet til at kaste sig ud i sit projekt! De administrative opgaver kan vi tilbyde at hjælpe med. Kontakt os endelig, såfremt du ønsker hjælp i dit nye liv som iværksætter – eller hvis du går med tanker og drømme om at kaste dig ud i livet som iværksætter.

2019-04-16T06:50:54+00:00

Leave A Comment