Selskabets årsrapport skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Har selskabet kalenderåret som regnskabsår, er fristen derfor som udgangspunkt 30. juni året efter.

Hvis årsrapporten ikke indberettes rettidigt, sender Erhvervsstyrelsen et påkrav om indberetning. Fortsat manglende indberetning kan medføre afgifter til selskabets ledelse og i sidste ende, at selskabet sendes til tvangsopløsning.

Vi anbefaler derfor, at årsrapporten bliver gjort klar i god tid inden fristen.

Som udgangspunkt skal danske kapitalselskaber, herunder ApS og A/S, indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen hvert år.

Har selskabets omsætning betydning?
Nej. Pligten til at indberette årsrapport gælder også, selvom selskabet har haft meget lille eller ingen omsætning i regnskabsåret.

Det gælder også selskaber uden aktivitet. Et inaktivt selskab skal derfor fortsat udarbejde og indberette en årsrapport, så længe selskabet eksisterer.

Ja, mindre selskaber kan som udgangspunkt fravælge revision, hvis betingelserne er opfyldt.

Selskabet må i to regnskabsår i træk ikke overskride to af følgende tre grænser:

1. Balancesum på kr. 4 mio.
2. Nettoomsætning på kr. 8 mio.
3. Gennemsnitligt 12 heltidsansatte

Hvad med holdingselskaber?
Holdingselskaber kan også fravælge revision, men her skal størrelsesgrænserne som udgangspunkt vurderes på baggrund af holdingselskabet og de virksomheder, som det har betydelig indflydelse over. Derfor kan et mindre holdingselskab godt være revisionspligtigt, selvom holdingselskabets egne tal isoleret set ligger under grænserne.

Vigtigt:
Fravalg af revision betyder ikke, at selskabet slipper for at udarbejde årsrapport. Årsrapporten skal fortsat udarbejdes, godkendes og indberettes til Erhvervsstyrelsen.

En enkeltmandsvirksomhed eller personligt ejet mindre virksomhed (PMV) skal ikke indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Skal der stadig laves et regnskab?
Ja. Virksomheden skal føre bogføring og udarbejde et skatteregnskab, som danner grundlag for indberetningen af virksomhedens resultat til Skattestyrelsen. For en enkeltmandsvirksomhed eller PMV vil skatteregnskabet typisk også fungere som virksomhedens årsregnskab.

Resultatet indberettes via ejerens oplysningsskema. For personligt ejede virksomheder er fristen som udgangspunkt 1. juli året efter regnskabsåret.

Hvornår kan et mere detaljeret årsregnskab være relevant?
Det kan blandt andet være relevant i forbindelse med finansiering hos banken, dokumentation af virksomhedens økonomi eller hvis ejeren ønsker et bedre økonomisk overblik.

Ja. Kravene til årsrapportens indhold afhænger af selskabets regnskabsklasse.
For et mindre selskab i regnskabsklasse B vil årsrapporten som udgangspunkt indeholde:

• Resultatopgørelse – viser årets indtægter, omkostninger og resultat
• Balance – viser selskabets aktiver, gæld og egenkapital
• Noter – supplerende oplysninger til regnskabet
• Anvendt regnskabspraksis – beskriver de principper, regnskabet er udarbejdet efter
• Ledelsespåtegning – medmindre selskabet kun har ét medlem af ledelsen
• Ledelsesberetning – hvor der dog gælder visse muligheder for mindre virksomheder

Hvis selskabet er omfattet af revision eller anden revisorerklæring, skal den relevante erklæring også indgå i årsrapporten.

Større virksomheder er underlagt yderligere krav til årsrapportens indhold.

En resultatopgørelse og en balance er to grundlæggende dele af et regnskab, men de har forskellige formål:

Resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger i en bestemt periode, typisk et regnskabsår. Den viser dermed, om virksomheden har haft overskud eller underskud.

Balancen
Balancen viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dato, typisk ved regnskabsårets afslutning. Her fremgår blandt andet virksomhedens aktiver, gæld og egenkapital.

Kort fortalt:

• Resultatopgørelsen viser, hvordan virksomheden har klaret sig i løbet af året.
• Balancen viser, hvad virksomheden ejer og skylder på en bestemt dato.

De to dele giver tilsammen et godt billede af virksomhedens økonomi.

Årsrapporten og selskabets skatteopgørelse tager begge udgangspunkt i virksomhedens regnskab, men de har forskellige formål.

Årsrapporten viser selskabets økonomiske resultat og stilling og indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Skatteopgørelsen bruges til at beregne selskabets skattepligtige indkomst og danner grundlag for indberetningen til Skattestyrelsen.

Regnskabets resultat og den skattepligtige indkomst er ikke nødvendigvis det samme. Det skyldes blandt andet, at de skattemæssige regler på nogle områder er forskellige fra reglerne i årsregnskabet.

Vi sørger for, at regnskabet og skatteopgørelsen hænger korrekt sammen, og at de nødvendige indberetninger bliver foretaget.

Selskabets oplysningsskema – tidligere kaldet selskabsselvangivelsen – skal normalt indberettes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Har selskabet kalenderåret som regnskabsår, er fristen derfor som udgangspunkt 30. juni året efter.

Hvad sker der ved for sen indberetning?
Hvis oplysningsskemaet indberettes for sent, pålægges selskabet et skattetillæg på kr. 400 pr. dag, dog højst kr. 10.000 pr. selskab.

Hvis oplysningsskemaet ikke indberettes, kan Skattestyrelsen desuden fastsætte selskabets skattepligtige indkomst ud fra et skøn.

Det er derfor vigtigt, at oplysningsskemaet bliver indberettet rettidigt – også hvis selskabet ikke har haft aktivitet eller skattepligtig indkomst.

En enkeltmandsvirksomhed beskattes hos ejeren personligt. Virksomhedens overskud eller underskud skal derfor oplyses på ejerens oplysningsskema via TastSelv Borger.

Inden indberetningen skal virksomhedens skatteregnskab være udarbejdet. Det regnskabsmæssige resultat kan skulle korrigeres efter skattereglerne, fx for udgifter, der ikke kan trækkes fra skattemæssigt, eller skattemæssige afskrivninger.

Hvad hvis jeg bruger virksomhedsordningen?
Hvis du anvender virksomhedsordningen, skal der foretages yderligere skattemæssige opgørelser. Det gælder blandt andet virksomhedens kapitalforhold, hævninger og eventuelt opsparet overskud.
Fristen for at indberette oplysningsskemaet er som udgangspunkt 1. juli året efter indkomståret.

Vi kan hjælpe med både skatteregnskabet, de skattemæssige korrektioner og selve indberetningen.

Nej, ikke nødvendigvis. Virksomhedens regnskabsmæssige resultat og den skattepligtige indkomst beregnes efter forskellige regler.

Det regnskabsmæssige resultat viser virksomhedens resultat for året, mens den skattepligtige indkomst er det beløb, skatten beregnes på.

Forskellen kan blandt andet skyldes:

• Udgifter, der ikke er skattemæssigt fradrag for
• Skattemæssige afskrivninger, som kan være anderledes end afskrivningerne i regnskabet
• Andre skattemæssige reguleringer, hvor skattereglerne adskiller sig fra regnskabsreglerne

Derfor kan en virksomhed godt have ét resultat i årsregnskabet og samtidig have en anden skattepligtig indkomst.

Virksomhedsordningen er en særlig måde at blive beskattet på for selvstændigt erhvervsdrivende.

Ordningen kan blandt andet give mulighed for:

• Opsparing i virksomheden: En del af overskuddet kan blive stående i virksomheden mod betaling af en foreløbig skat på 22 %. Den resterende skat betales, når det opsparede overskud senere hæves.
• Bedre skattemæssig behandling af renteudgifter: Virksomhedens renteudgifter behandles anderledes end efter de almindelige skatteregler og kan derfor give en skattemæssig fordel.
• Udjævning af indkomst: Muligheden for at opspare overskud kan være nyttig, hvis virksomhedens resultat varierer fra år til år.

Hvad skal jeg være opmærksom på?
Virksomhedsordningen stiller særlige krav til regnskabet, og virksomhedens økonomi skal holdes adskilt fra privatøkonomien.

Om virksomhedsordningen er den rigtige løsning, afhænger af din økonomi og virksomhedens forhold. Vi kan hjælpe med at vurdere, om ordningen er relevant, og sørge for den løbende håndtering og de nødvendige opgørelser.

Hvor ofte virksomheden skal indberette og betale moms afhænger blandt andet af virksomhedens momspligtige omsætning.

Halvårlig moms
Virksomheder med en momspligtig omsætning på under kr. 5 mio. om året kan som udgangspunkt afregne moms halvårligt, hvis de har indberettet og betalt til tiden.

Kvartalsvis moms
Virksomheder med en momspligtig omsætning mellem kr. 5 mio. og kr. 50 mio. afregner som udgangspunkt moms kvartalsvis.

Månedlig moms
Virksomheder med en momspligtig omsætning på over kr. 50 mio. afregner som udgangspunkt moms hver måned.

Hvad med nystartede virksomheder?
Nystartede virksomheder skal som udgangspunkt indberette moms kvartalsvis i mindst 1½ år. Herefter vurderer Skattestyrelsen virksomhedens omsætning og kan ændre afregningsperioden.

De konkrete datoer afhænger af afregningsperioden og kan forskydes ved weekender og helligdage. Derfor anbefaler vi altid at kontrollere virksomhedens aktuelle momsfrist i TastSelv Erhverv.

En virksomhed skal som udgangspunkt momsregistreres, når den sælger momspligtige varer eller ydelser for mere end kr. 50.000 inden for et kalenderår. Det er omsætningen – ikke virksomhedens overskud – der er afgørende.

Hvis virksomheden sælger for mindre end kr. 50.000, er momsregistrering som udgangspunkt frivillig.

Er alle varer og ydelser momspligtige?
Nej. Nogle aktiviteter er fritaget for moms. Det gælder blandt andet visse ydelser inden for sundhed, undervisning og sociale områder samt visse finansielle ydelser og udlejning af fast ejendom. De konkrete betingelser afhænger af aktiviteten.

Hvad hvis virksomheden handler med udlandet?
Ved køb eller salg til virksomheder og private i andre lande gælder der særlige momsregler. Det kan blandt andet have betydning for, hvor momsen skal betales, og hvordan salget skal indberettes.

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed skal momsregistreres, hjælper vi gerne med at vurdere det.

Salgsmoms (udgående moms) er den moms, virksomheden opkræver fra sine kunder, når den sælger momspligtige varer eller ydelser.

Købsmoms (indgående moms) er den moms, virksomheden betaler ved køb af varer og ydelser til virksomheden. Som udgangspunkt kan købsmomsen trækkes fra, når købet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Eksempel:
Sælger virksomheden for kr. 10.000 ekskl. moms, udgør salgsmomsen kr. 2.500.
Har virksomheden samtidig haft køb med fradragsberettiget moms på kr. 1.000, skal virksomheden som udgangspunkt betale forskellen på kr. 1.500 i moms.

Kort fortalt er det altså forskellen mellem virksomhedens salgsmoms og fradragsberettigede købsmoms, der afgør, hvor meget moms virksomheden skal betale eller have tilbage.

Ja, i mange tilfælde. Hvis virksomheden sælger momsfrie varer eller ydelser, kan den i stedet være omfattet af reglerne om lønsumsafgift.

Det gælder blandt andet visse virksomheder inden for sundhed, undervisning, finansielle ydelser, persontransport og kulturelle aktiviteter. Der findes dog også momsfrie aktiviteter, som ikke er omfattet af lønsumsafgift.

Hvad er lønsumsafgift?
Lønsumsafgift er en afgift, som afhængigt af virksomhedens aktivitet og organisationsform beregnes på baggrund af virksomhedens lønsum, skattemæssige resultat eller begge dele.
Virksomheden skal som udgangspunkt registreres for lønsumsafgift, når afgiftsgrundlaget overstiger kr. 80.000 over en periode på 12 måneder.

Hvornår skal lønsumsafgiften indberettes?
Det afhænger af, hvilken metode virksomheden anvender. Indberetningen kan være månedlig, kvartalsvis eller årlig.

Reglerne om lønsumsafgift varierer meget mellem forskellige brancher. Vi hjælper gerne med at vurdere, om virksomheden skal registreres, og hvordan afgiften skal beregnes og indberettes.

Kontrollerede transaktioner er økonomiske transaktioner mellem parter, der har en særlig forbindelse til hinanden. Det kan fx være mellem selskaber i samme koncern eller mellem en hovedaktionær og et selskab, som hovedaktionæren har bestemmende indflydelse over.

Eksempler på kontrollerede transaktioner kan være:

• Lån og renter mellem ejer og selskab
• Udlæg og mellemregninger mellem ejer og selskab
• Køb eller salg af varer og ydelser
• Husleje eller andre aftaler mellem ejer og selskab
• Transaktioner mellem selskaber i samme koncern

Transaktionerne skal som udgangspunkt ske på markedsvilkår – det vil sige på vilkår, som uafhængige parter ville have aftalt.

Hvordan indberettes de?
For selskaber indgår oplysninger om kontrollerede transaktioner som en del af selskabets oplysningsskema. For fysiske personer med bestemmende indflydelse anvendes den særskilte blanket 04.021.

Reglerne kan være omfattende, og der kan i visse tilfælde også være krav om særskilt transfer pricing-dokumentation. Vi hjælper gerne med at vurdere, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der er nødvendig.

Virksomhedens bogføring skal overholde bogføringsloven. Det betyder blandt andet, at virksomhedens økonomiske transaktioner skal registreres korrekt og løbende, og at der skal være dokumentation for bogføringen.

Løbende bogføring
Virksomhedens transaktioner skal registreres snarest muligt. I praksis bør de fleste virksomheder bogføre løbende og som udgangspunkt inden for den løbende måned.

Bilag og dokumentation
Bogføringen skal kunne dokumenteres med fx fakturaer, kvitteringer og andet relevant materiale, så det er muligt at følge de enkelte transaktioner.

Digital bogføring
Selskaber, der har pligt til at aflægge årsrapport, er omfattet af kravene om digital bogføring. Fra 1. januar 2026 gælder kravet også for fx enkeltmandsvirksomheder, hvis nettoomsætningen har været over kr. 300.000 i to på hinanden følgende indkomstår.

Virksomheder, der er omfattet, skal anvende et digitalt bogføringssystem, der lever op til bogføringslovens krav. Anvendes et system, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen, er det systemudbyderens ansvar, at systemet opfylder kravene.

Opbevaring af regnskabsmateriale
Virksomheden skal sørge for, at bogføring og regnskabsmateriale opbevares sikkert og efter bogføringslovens regler.

Reglerne afhænger blandt andet af virksomhedstype og størrelse. Vi hjælper gerne med at sikre, at bogføringen og virksomhedens arbejdsgange lever op til kravene.

Bogføring og regnskab hænger tæt sammen, men er ikke det samme.

Bogføring er den løbende registrering af virksomhedens økonomiske transaktioner – fx salg, køb, betalinger og bankbevægelser. Bogføringen sørger for, at virksomhedens økonomi er dokumenteret og ajourført.

Regnskabet udarbejdes på baggrund af bogføringen og giver et samlet billede af virksomhedens økonomi. Det viser blandt andet virksomhedens resultat, aktiver, gæld og egenkapital.

Kort fortalt:
Bogføringen er det løbende arbejde gennem året, mens regnskabet samler tallene og viser, hvordan virksomheden økonomisk har klaret sig.

Bilag dokumenterer virksomhedens økonomiske transaktioner og er grundlaget for en korrekt bogføring.

Et bilag skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere transaktionen. Det vil typisk være:

• Dato
• Beløb
• Hvad købet eller salget vedrører
• Hvem virksomheden har handlet med
• Relevante momsoplysninger

Hvor længe skal bilag gemmes?
Regnskabsmateriale skal som udgangspunkt opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Virksomheder, der er omfattet af kravene om digital bogføring, skal desuden sikre, at relevante købs- og salgsbilag opbevares digitalt efter bogføringslovens regler.

Hvad hvis et bilag mangler?
Manglende eller utilstrækkelig dokumentation kan blandt andet have betydning for virksomhedens skatte- og momsfradrag. Derfor er det vigtigt at få bilagene ind i bogføringen løbende og sikre, at dokumentationen er tilstrækkelig.

Ja, en stor del af den løbende bogføring kan automatiseres ved hjælp af moderne bogføringssystemer og integrationer.

Det kan blandt andet omfatte:

• Automatisk overførsel af bankbevægelser
• Matching af betalinger med fakturaer og bilag
• Automatisk aflæsning af oplysninger fra bilag
• Bogføring af tilbagevendende transaktioner efter faste regler
• Automatisk udsendelse og registrering af fakturaer
• Løbende bankafstemning

Automatisering kan spare tid, reducere manuelt arbejde og give et mere løbende overblik over virksomhedens økonomi. Det er dog stadig vigtigt, at bogføringen bliver kontrolleret og afstemt.

Hvilket bogføringssystem skal jeg vælge?
Det afhænger af virksomhedens størrelse, behov og arbejdsgange. Vi arbejder blandt andet med e-conomic og Dinero og hjælper gerne med at sætte bogføringen op, så så meget som muligt håndteres effektivt og automatisk.

Vi kombinerer høj faglighed med moderne digitale løsninger og en personlig tilgang til samarbejdet.

For os handler godt regnskabsarbejde ikke kun om, at tallene stemmer. Det handler også om at skabe overblik, tryghed og tid til at drive din virksomhed.

Vi lægger vægt på at kende vores kunder og deres virksomheder. Det betyder, at du ikke bare bliver et kundenummer, og at rådgivningen tager udgangspunkt i din konkrete situation.

Samtidig bruger vi digitale løsninger og automatisering, hvor det giver mening. Det reducerer unødvendigt manuelt arbejde og giver et bedre og mere aktuelt økonomisk overblik.

Hos STB Regnskab får du derfor en samarbejdspartner, der både kan håndtere den daglige bogføring, moms, løn og årsregnskab – og som du kan tage fat i, når du har brug for sparring om virksomhedens økonomi.

Kort sagt: Vi vil gøre regnskab enkelt og overskueligt, så du kan bruge din tid på det, du er bedst til – at drive din virksomhed.

Ja, selvfølgelig. Vi arbejder digitalt og hjælper kunder i hele Danmark, så du behøver ikke bo i nærheden af vores kontor i Køge for at være kunde hos STB Regnskab.

Bogføring, bilag, regnskab og øvrigt materiale kan håndteres digitalt, og vi anvender blandt andet e-conomic til at skabe en effektiv og overskuelig arbejdsgang.

Den løbende kontakt kan foregå på mail og telefon, og når der er behov for et møde, kan vi naturligvis også tage det online.

Selvom samarbejdet foregår digitalt, lægger vi stor vægt på den personlige kontakt. Du skal vide, hvem du arbejder sammen med, og du skal kunne få fat i os, når du har brug for hjælp eller sparring.

Foretrækker du et fysisk møde, er du selvfølgelig også altid velkommen hos os.

Vores telefoner er åbne hverdage kl. 9.00–17.00, og du er altid velkommen til at ringe til os i dette tidsrum.

Du kan selvfølgelig sende os en mail, når det passer dig. Vi bestræber os på at svare hurtigt og vender tilbage hurtigst muligt.

Vi arbejder ofte fleksibelt og også uden for den normale telefontid, men vi kan ikke garantere svar uden for almindelig arbejdstid.

Har du en sag med en vigtig frist eller noget, der haster, så skriv det gerne tydeligt i din mail – så gør vi vores bedste for at hjælpe.

Vi tilbyder både faste priser og timeafregning, afhængigt af opgaven og den løsning, vi aftaler sammen.

Ved løbende opgaver som fx bogføring, moms, løn og regnskab kan en fast pris være en god løsning. Det giver dig en forudsigelig udgift og gør det nemt at vide, hvad du betaler for.

Timeafregning bruger vi typisk til enkeltstående opgaver, rådgivning eller opgaver, hvor omfanget ikke kan vurderes præcist på forhånd.

Inden vi går i gang, aftaler vi, hvordan opgaven afregnes, så du ved, hvad du kan forvente.

Vores mål er, at prisen skal være gennemskuelig og fair og afspejle det arbejde og den værdi, vi leverer.