Ofte stillede spørgsmål

Selskabets årsrapport skal indberettes til Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. For selskaber, der følger kalenderåret som regnskabsår, er fristen derfor den 30. juni efter regnskabsårets udløb.

Det er vigtigt at overholde denne frist for at undgå sanktioner som bøder og tvangsopløsning.

Hvad sker der, hvis fristen ikke overholdes?
Hvis årsrapporten ikke indsendes rettidigt, kan det medføre følgende sanktioner:

1. Påmindelser fra Erhvervsstyrelsen: Du modtager først en påmindelse om, at indberetningen mangler.
2. Dagbøder: Hvis årsrapporten stadig ikke indsendes inden den angivne tidsfrist i påmindelsen, kan selskabet blive pålagt dagbøder.
3. Tvangsopløsning: I alvorlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen sende sagen til Skifteretten med henblik på tvangsopløsning af selskabet.

For at undgå disse konsekvenser anbefales det at starte arbejdet med årsrapporten i god tid og sikre korrekt indberetning.

Ja, alle selskaber registreret i Danmark har pligt til at indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, medmindre de er undtaget efter helt særlige regler.

Indberetningspligten omfatter blandt andet alle aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS).

Er selskabets omsætning relevant?
Nej, selskabets omsætning har ingen betydning for kravet om at indberette en årsrapport. Uanset om virksomheden har haft ingen, lille eller betydelig omsætning i regnskabsåret, skal en årsrapport indsendes.

Selv selskaber, der ikke har haft aktivitet i regnskabsåret, er forpligtet til at indsende en årsrapport, der overholder kravene i Årsregnskabsloven.

Det er derfor vigtigt, at årsrapporten udarbejdes og indberettes inden for fristen – uanset virksomhedens størrelse eller aktivitet.

Ja, visse selskaber kan fravælge revision, hvis de opfylder kravene for det. For selskaber i regnskabsklasse B, som f.eks. anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), er det muligt at fravælge revision, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår holder sig under mindst to af følgende tre grænser:

1. En nettoomsætning på under 8 mio. kr.
2. En balancesum på under 4 mio. kr.
3. Færre end 12 ansatte i gennemsnit

Hvad med holdingselskaber?
Holdingselskaber kan også fravælge revision, men de skal opfylde de samme krav som driftselskaber. Dog skal man være opmærksom på, at hvis holdingselskabet er en del af en koncern, skal koncernens samlede tal for omsætning, balancesum og antal ansatte bruges til vurderingen. Dette betyder, at selv små holdingselskaber kan være forpligtet til at have revision, hvis koncernen samlet set overskrider grænserne.

Hvad betyder det at fravælge revision?
Hvis dit selskab fravælger revision, betyder det, at årsrapporten ikke behøver at være gennemgået og godkendt af en statsautoriseret revisor. Dog skal årsrapporten stadig udarbejdes korrekt og indsendes til Erhvervsstyrelsen.

En personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller en enkeltmandsvirksomhed er ikke forpligtet til at indberette et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, da disse virksomhedstyper ikke er omfattet af Årsregnskabsloven.

Er der krav om regnskab?
Selvom der ikke er krav om et årsregnskab efter Årsregnskabsloven, skal der stadig føres regnskab til brug for skatteindberetningen. Dette indebærer, at virksomhedens indtægter og udgifter skal dokumenteres og indgå i ejerens personlige selvangivelse. Hvis virksomheden anvender virksomhedsordningen, skal der udarbejdes specifikke opgørelser, herunder regnskab over aktiver, passiver og årets resultat.

Hvornår kan et årsregnskab være nødvendigt?
Selvom der ikke er lovkrav om et årsregnskab, kan det være nødvendigt i følgende situationer:

• Ved ansøgning om lån eller kredit hos banker.
• Hvis virksomheden ønsker at tiltrække investorer eller samarbejdspartnere.
• Hvis der er behov for et detaljeret økonomisk overblik internt.

Ja, en årsrapport skal som minimum indeholde:

• Resultatopgørelse (indtægter og udgifter)
• Balance (aktiver og passiver)
• Noter (uddybning af regnskabsposter)
• Anvendt regnskabspraksis (beskrivelse af metoder og principper)
• Ledelsespåtegning (bekræftelse fra ledelsen)

For større virksomheder kan der også være krav om en ledelsesberetning og revisorpåtegning. Kravene afhænger af virksomhedens regnskabsklasse.

En resultatopgørelse og en balance er to grundlæggende dele af et regnskab, men de har forskellige formål:

Resultatopgørelse
Resultatopgørelsen viser virksomhedens økonomiske præstation over en bestemt periode, typisk et regnskabsår.

• Den indeholder indtægter (som salg eller andre former for indkomst) og udgifter (som løn, husleje og andre driftsomkostninger).
• Formålet er at beregne virksomhedens resultat – enten overskud eller underskud – for perioden.
• En resultatopgørelse kan give indsigt i, hvor effektivt virksomheden genererer indtægter og kontrollerer omkostninger.

Balance
Balancen viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dato, typisk ved regnskabsårets afslutning.

• Den er opdelt i aktiver (hvad virksomheden ejer, som kontanter, tilgodehavender og ejendomme) og passiver (hvad virksomheden skylder, som gæld og egenkapital).
• Balancen skal "balancere", hvilket betyder, at summen af aktiverne altid skal være lig med summen af passiverne.

Kort fortalt:

• Resultatopgørelsen fortæller, hvordan virksomheden har klaret sig i en periode.
• Balancen viser virksomhedens økonomiske situation på et bestemt tidspunkt.

Begge rapporter er essentielle for at forstå virksomhedens økonomi og træffe informerede beslutninger.

Fristen for indberetning af selskabets oplysningsskema (tidligere kendt som selskabsselvangivelsen) er normalt 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. For selskaber, der følger kalenderåret som regnskabsår, er fristen typisk den 30. juni det følgende år.

Hvad sker der ved for sen indberetning?
Hvis oplysningsskemaet ikke indberettes rettidigt, kan følgende sanktioner træde i kraft:

1. Bøder: Selskabet pålægges dagbøder, som kan løbe, indtil indberetningen er gennemført.
2. Renter på restskat: Hvis skatten ikke kan opgøres korrekt, kan der påløbe renter på en eventuel restskat.
3. Skønsmæssig ansættelse: SKAT kan fastsætte selskabets indkomst skønsmæssigt, hvilket ofte resulterer i en højere skattebetaling.

For at undgå sanktioner er det vigtigt at indberette oplysningsskemaet rettidigt.

En enkeltmandsvirksomhed indberetter sin skattepligtige indkomst som en del af ejerens personlige oplysningsskema via TastSelv på skat.dk. Den skattepligtige indkomst opgøres på baggrund af virksomhedens overskud eller underskud, men der skal foretages skattemæssige korrektioner, som kan afvige fra det regnskabsmæssige resultat, fx ikke-fradragsberettigede udgifter eller skattemæssige afskrivninger.

Hvis virksomheden benytter virksomhedsordningen, skal der også laves en opdeling af privat og erhvervsmæssig økonomi, herunder opgørelse af kapitalafkast og eventuelle hævninger.

Det er vigtigt at sikre korrekt opgørelse af indkomsten, da fejl kan føre til reguleringer fra SKAT og eventuelle renter eller bøder. Indberetningsfristen er typisk den 1. juli året efter indkomståret.

Ja, der er forskel. Det regnskabsmæssige resultat i selskabet eller enkeltmandsvirksomheden beregnes ud fra virksomhedens regnskabsprincipper og viser virksomhedens økonomiske præstation. Den skattepligtige indkomst justeres på baggrund af skattemæssige regler, som fx:

• Ikke-fradragsberettigede udgifter (fx bøder og repræsentation over grænsen).
• Skattemæssige afskrivninger, som kan afvige fra regnskabsmæssige afskrivninger.
• Periodiseringer, der behandles forskelligt i regnskab og skat.

Disse forskelle gør, at den skattepligtige indkomst ofte ikke er identisk med det regnskabsmæssige resultat.

Virksomhedsordningen giver dig mulighed for at adskille din virksomheds økonomi fra din private økonomi og opnå skattemæssige fordele. Her er de vigtigste ting at være opmærksom på:

1. Adskilt økonomi: Virksomhedens indtægter og udgifter skal holdes adskilt fra din private økonomi.
2. Opsparing: Du kan opspare overskud i virksomheden og udskyde en del af skatten, men betaler fuld skat, når pengene hæves privat.
3. Kapitalafkast: Du kan beregne og fratrække et kapitalafkast, som beskattes som kapitalindkomst.
4. Dokumentation: Du skal føre et detaljeret regnskab og kunne dokumentere alle transaktioner.
5. Rådgivning: Reglerne kan være komplekse, så det er en god idé at få hjælp fra en rådgiver for at sikre korrekt håndtering.

Virksomhedsordningen kan være fordelagtig, men kræver, at du overholder reglerne for at undgå skattemæssige problemer.

Fristerne for at indberette og betale moms afhænger af din virksomheds omsætning:

Små virksomheder (omsætning under 5 mio. kr. årligt):
Moms skal indberettes og betales halvårligt. Fristerne er:

Første halvår: 1. september
Andet halvår: 1. marts det følgende år.

Mellemstore virksomheder (omsætning mellem 5-50 mio. kr. årligt):

Moms skal indberettes og betales kvartalsvis. Fristerne er:

1. kvartal: 1. maj
2. kvartal: 1. august
3. kvartal: 1. november
4. kvartal: 1. februar det følgende år

Store virksomheder (omsætning over 50 mio. kr. årligt):
Moms skal indberettes og betales månedligt. Fristen er den 25. i den efterfølgende måned (fx for januar-moms: 25. februar).

Virksomheder i opstartsfase
Nyopstartede virksomheder kan blive pålagt en anden indberetningshyppighed af SKAT. Dette afhænger af virksomhedens forventede omsætning, som angives ved momsregistreringen. Det kan betyde, at moms skal indberettes månedligt/kvartalsvist, indtil virksomheden har en stabil omsætning, hvorefter hyppigheden kan justeres.

Hvad sker der, hvis fristen ikke overholdes?
Hvis du ikke indberetter eller betaler moms til tiden, kan SKAT pålægge bøder og renter. Manglende indberetning kan også føre til en skønsmæssig fastsættelse af momsen.

Virksomheder skal registreres for moms, hvis de leverer varer eller ydelser, der er momspligtige, og deres omsætning overstiger (eller forventes at overstige) kr. 50.000 inden for 12 måneder. Dette gælder både for enkeltmandsvirksomheder, selskaber og andre virksomhedstyper.

Undtagelser
Visse aktiviteter er momsfritaget, fx:

• Undervisning, sundhedsydelser og social forsorg.
• Udlejning af fast ejendom (med undtagelse af hotelvirksomhed og korttidsudlejning).
• Finansielle ydelser som bankvirksomhed og forsikring.

Virksomheder med udenlandsk handel
Hvis din virksomhed handler med andre EU-lande eller lande uden for EU, kan der gælde særlige regler, fx krav om momsregistrering i udlandet eller brug af omvendt betalingspligt (reverse charge).

Selv hvis virksomhedens omsætning er under 50.000 kr., kan du frivilligt registrere virksomheden for moms, hvilket ofte kan være fordelagtigt, hvis denne har momsbelagte udgifter.

Udgående og indgående moms refererer til moms, der henholdsvis opkræves fra kunder og betales til leverandører:

Udgående moms

• Definition: Udgående moms er den moms, virksomheden opkræver fra kunder, når der sælges varer eller ydelser.
• Momspligtig omsætning: Denne moms lægges oven på prisen og skal senere afregnes med SKAT.
• Eksempel: Hvis du sælger en vare til 1.000 kr. ekskl. moms, lægges 25 % moms (250 kr.) oveni. Den samlede pris bliver 1.250 kr., og de 250 kr. er udgående moms.

Indgående moms

• Definition: Indgående moms er den moms, virksomheden betaler til sine leverandører, når der købes varer eller ydelser til virksomhedens drift.
• Fradrag: Denne moms kan trækkes fra i momsregnskabet, hvis udgiften er erhvervsmæssig.
• Eksempel: Hvis du køber kontorartikler for 1.000 kr. ekskl. moms, betaler du 250 kr. i moms. Denne moms kan fratrækkes den udgående moms, du har opkrævet.

Ja, hvis din virksomhed udfører aktiviteter, der er momsfritaget, kan der stadig være krav om at betale lønsumsafgift. Dette gælder for virksomheder, der leverer bestemte typer af ydelser, som fx:

• Sundhedsydelser (fx fysioterapi eller kiropraktik).
• Undervisning (fx køreskoler og privatundervisning).
• Kulturelle aktiviteter (fx kunstnere eller museer).
• Finansielle og forsikringsmæssige tjenester.

Hvad er lønsumsafgift?
Lønsumsafgift er en skat, der beregnes på baggrund af virksomhedens samlede lønsum og/eller overskud. Afgiften fungerer som en kompensation for, at disse virksomheder ikke betaler moms.

Hvordan beregnes lønsumsafgiften?
Lønsumsafgiften beregnes forskelligt afhængigt af virksomhedens type og størrelse:

1. For løntunge virksomheder: Afgiften beregnes som en procentdel af den samlede løn inkl. personalegoder.
2. For ejerdrevne virksomheder uden lønmodtagere: Afgiften beregnes på baggrund af virksomhedens overskud.

Hvornår skal lønsumsafgift afregnes?
Lønsumsafgiften skal typisk indberettes kvartalsvis via TastSelv Erhverv på skat.dk. Fristerne følger de generelle regler for afregning af moms og lønsumsafgift.

Skema for kontrollerede transaktioner bruges til at indberette økonomiske transaktioner mellem en virksomhed og dens nærtstående parter, fx ejere, ledelse, familiemedlemmer eller andre koncernselskaber. Formålet er at sikre, at transaktionerne sker på markedsvilkår (armslængdeprincippet) og følger reglerne for transfer pricing.

Hvem skal indberette skemaet?

1. Selskaber med kontrollerede transaktioner: Alle selskaber, der har transaktioner med nærtstående parter, skal indberette skemaet som en del af oplysningsskemaet.
2. Hovedaktionærer og ejere: Fysiske personer, der ejer eller kontrollerer selskaber, og som har økonomiske transaktioner med deres selskab (fx lån, renter, udlæg, lejeaftaler eller lignende), skal indberette transaktionerne via Skats hjemmeside

Eksempler på kontrollerede transaktioner

• Lån mellem hovedaktionær og selskab - og forrentning heraf.
• Hovedaktionærs udlæg på vegne af dennes selskab
• Køb af varer eller ydelser mellem ejer og selskab.
• Licensbetalinger, royalty eller andre rettighedsoverførsler.

Hvornår skal skemaet indberettes?

• For selskaber: Sammen med oplysningsskemaet, normalt senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
• For hovedaktionærer: Sammen med det personlige oplysningsskema, normalt inden den 1. juli året efter indkomståret.

Hvad sker der, hvis skemaet ikke indberettes?
Manglende indberetning kan medføre bøder og øget kontrol fra SKAT. SKAT kan desuden foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten og kræve yderligere dokumentation.

Virksomhedens bogføring er reguleret af Bogføringsloven, som fastlægger følgende krav:

Løbende registrering
Alle økonomiske transaktioner, såsom indtægter, udgifter og betalinger, skal registreres løbende og uden unødige forsinkelser.

Dokumentation
Hver transaktion skal understøttes af bilag, fx fakturaer, kvitteringer eller kontrakter, der dokumenterer, hvad transaktionen omfatter.

Systematik og sikkerhed
Bogføringen skal føres systematisk, fx ved brug af et regnskabssystem, og opbevares på en måde, der sikrer, at data ikke går tabt eller ændres utilsigtet.

Digital bogføring
Ifølge den opdaterede Bogføringslov skal virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B og større, føre deres bogføring digitalt i et system, der overholder lovens krav. Dette inkluderer sikker opbevaring og mulighed for indberetning til relevante myndigheder. Små enkeltmandsvirksomheder forventes at overgå til digital bogføring i de kommende år.

Opbevaring af regnskabsmateriale
Alt regnskabsmateriale, herunder bilag, regnskaber og andre bogføringsdata, skal opbevares i digitalt format i et bogføringssystem, der overholder lovens krav. Systemet skal sikre, at materialet er sikkert opbevaret, let tilgængeligt og ikke kan ændres utilsigtet.

Sprog og valuta
Bogføringen skal som udgangspunkt være på dansk og i danske kroner. Dog kan andre sprog og valutaer anvendes, hvis det godkendes af SKAT eller Erhvervsstyrelsen.

Listen er ikke udtømmende.

Overholdelse af kravene
Det er vigtigt at sikre korrekt bogføring, da manglende overholdelse kan føre til bøder, skattemæssige reguleringer eller i alvorlige tilfælde tvangsopløsning af virksomheden.

Bogføring og regnskab er tæt forbundne, men de har forskellige formål og fokusområder:

Bogføring

• Bogføring handler om den løbende registrering af virksomhedens økonomiske transaktioner, fx indtægter, udgifter og betalinger.
• Formålet er at skabe en struktureret oversigt over virksomhedens økonomi og sikre, at der er dokumentation for alle transaktioner.
• Bogføringen danner grundlaget for regnskabet og udføres ofte ved hjælp af regnskabssystemer.

Regnskab

• Regnskabet er den samlede opgørelse af virksomhedens økonomiske situation baseret på bogføringen.
• Det består typisk af resultatopgørelsen og balancen, som viser henholdsvis virksomhedens præstation i en periode og dens økonomiske status på en given dato.
• Formålet er at give et overblik over virksomhedens økonomi til ledelsen, myndigheder, investorer eller andre interessenter.

Kort sagt: Bogføring er processen med at registrere transaktioner, mens regnskabet er det færdige produkt, der opsummerer og præsenterer virksomhedens økonomi.

Bilag er dokumentation for virksomhedens økonomiske transaktioner og er afgørende for korrekt bogføring og regnskab. Følgende krav skal overholdes:

1. Indhold af bilaget
Et bilag skal indeholde følgende oplysninger:

• Dato: Hvornår transaktionen fandt sted.
• Beskrivelse: Hvad bilaget vedrører (fx køb af varer, leje, løn).
• Beløb: Det samlede beløb, inkl. moms.
• Momsoplysninger: Momssats og momsbeløb, hvis relevant.
• Modpartens oplysninger: Navn, adresse og CVR-nummer (for momsregistrerede virksomheder).

2. Format og opbevaring (Opdateret i henhold til krav om digital bogføring)

• Digital opbevaring: Ifølge den opdaterede Bogføringslov skal bilag opbevares digitalt i et bogføringssystem, der sikrer sikkerhed og sporbarhed. Papirbilag kan skannes og opbevares elektronisk.
• Systemkrav: Det digitale bogføringssystem skal overholde lovens krav, som bl.a. inkluderer sikkerhed mod datatab og mulighed for effektiv kontrol af dokumentationen.
• Opbevaringsperiode: Bilag skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets afslutning og være let tilgængelige i digitalt format.

3. Krav til momsfradrag
For at opnå momsfradrag skal bilaget indeholde tilstrækkelige oplysninger til at dokumentere, at udgiften er erhvervsmæssig, og at momsen er korrekt beregnet.

4. Ægthed og integritet
Bilaget skal være ægte og ikke kunne ændres uden at efterlade spor. Digitale bilag skal opbevares i et system, der sikrer, at alle ændringer logges, og at dokumenternes oprindelige form bevares.

5. Specifikke krav til bestemte typer bilag

• Rejseudgifter: Bilaget skal dokumentere formålet med rejsen.
• Kreditnotaer: Skal referere til det oprindelige bilag.
• Lønudgifter: Skal understøttes af lønsedler og evt. kontrakter.

Mangelfulde bilag
Hvis bilaget ikke opfylder kravene, kan det føre til afvisning af momsfradrag eller skattemæssige fradrag.

Ja, bogføringsprocessen kan i høj grad automatiseres ved hjælp af moderne digitale værktøjer. Automatisering sparer tid, reducerer fejl og sikrer, at bogføringen overholder gældende regler. Her er nogle måder, hvorpå bogføringen kan automatiseres:

1. Brug af digitale bogføringssystemer

• Systemer som E-conomic, Dinero og Billy gør det muligt at automatisere bogføring af fakturaer, betalinger og bankafstemning.
• Disse systemer kan også integreres med andre værktøjer for at forenkle arbejdsprocesserne.

2. Integration med bank og fakturering

• Ved at integrere dit bogføringssystem med din bankkonto kan ind- og udbetalinger automatisk matches med bilag og bogføres korrekt.
• Fakturaer kan automatisk genereres og bogføres, når de sendes.

3. Scanning og tolkning af bilag

• Værktøjer som Kontolink eller Corpay One kan scanne og tolke bilag, trække relevante oplysninger som dato, beløb og moms, og derefter automatisk bogføre dem i dit system.

4. Automatisering af momsberegning og rapportering

• Momsberegninger og momsindberetning kan automatiseres for at sikre korrekt og rettidig rapportering til SKAT.

5. Regelbaseret bogføring

• Mange systemer tilbyder funktioner, hvor du kan opsætte regler for tilbagevendende transaktioner, så de automatisk kategoriseres korrekt.

Fordele ved automatisering

• Tidsbesparelse: Automatiserede processer reducerer den tid, der bruges på manuelle opgaver.
• Færre fejl: Automatisering minimerer risikoen for menneskelige fejl i bogføringen.
• Compliance: Digitale systemer hjælper med at sikre, at krav i fx Bogføringsloven overholdes.

Har du spørgsmål om, hvordan du kan automatisere bogføringen i din virksomhed? Vi kan hjælpe dig med at vælge og implementere de rette løsninger.

Vi kombinerer høj faglighed med moderne, digitale løsninger og en personlig tilgang, der skaber værdi for din virksomhed.

Ja, vi tilbyder fuldt online samarbejde, der gør det nemt og fleksibelt for dig at få professionel assistance, uanset hvor du befinder dig. Gennem sikre digitale løsninger kan vi håndtere alt fra bogføring og rapportering til rådgivning og møder.

Vi benytter cloud-baserede systemer som E-conomic, Pleo og Kontolink, der giver dig adgang til realtidsdata og gør det muligt for os at arbejde effektivt sammen – helt uden fysisk møde. Derudover tilbyder vi rådgivning og statusmøder via telefon eller videokonference, så du altid kan få hjælp, når det passer dig.

Med online samarbejde sikrer vi en moderne og problemfri oplevelse, der sparer tid og skaber resultater, uanset om du er tæt på eller langt væk.

Vores telefoner er åbne kl. 9-17 på hverdage, men vi arbejder ofte også uden for dette tidsrum. Send os derfor gerne en e-mail, så vender vi tilbage så hurtigt som muligt – også uden for normal arbejdstid, hvis det er muligt.

Vi tilbyder både faste priser og timeafregning, afhængigt af dine behov og den opgaveløsning, vi aftaler.

Med faste priser får du fuld gennemsigtighed og sikkerhed for, hvad din økonomiske konsekvens bliver, hvilket giver ro og forudsigelighed. Timeafregning er ideel til fleksible opgaver eller ad hoc-løsninger, hvor omfanget kan variere. Uanset hvilken model du vælger, sørger vi for, at prisen afspejler opgavens kompleksitet og omfang – og vi sikrer altid en klar og åben dialog omkring honoraret.