Nedlukning af virksomhed
Få overblik over mulighederne, når et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed skal lukkes – og de vigtigste faldgruber undervejs.
Der findes ikke én rigtig måde at lukke en virksomhed på — den rigtige metode afhænger af, om der er tale om et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed, og af den økonomiske situation. Vælges der forkert, kan det blive dyrt bagefter, både i tid og i kroner. Her er de vigtigste veje og de faldgruber, der oftest ses i praksis.
Drives der et ApS (eller andet kapitalselskab)?
Der er tre veje, og de passer til meget forskellige situationer:
Konkurs anvendes, når selskabet ikke kan betale sin gæld. Skifteretten udpeger en kurator, der styrer processen. Det er ofte langvarigt og kan blive dyrt, og har der været uforsvarlig ledelse af selskabet, kan ejerne risikere personligt ansvar.
Frivillig likvidation er den grundige løsning. En likvidator overtager selskabet, sælger aktiver, betaler kreditorer og afslutter skattemæssige forhold.
Opløsning ved betalingserklæring er den hurtige og billige løsning, men den kræver, at selskabet er 100 % gældfrit.
De to sidste metoder kan sammenholdes således:
Kort sagt: opløsning ved betalingserklæring er den hurtige vej for et selskab uden gæld, mens frivillig likvidation er den tryggere løsning, når der er usikkerhed om gæld eller udestående krav.
Drives der en enkeltmandsvirksomhed?
Processen er enklere rent formelt: virksomheden afmeldes via Virk.dk, økonomiske forpligtelser afsluttes, og der indsendes en afsluttende skatteopgørelse. Da der ikke er nogen selskabskonstruktion mellem ejeren og virksomheden, hæfter ejeren personligt for eventuel resterende gæld.
Drives der et ApS (eller andet kapitalselskab)?
Der er tre veje, og de passer til meget forskellige situationer:
Konkurs anvendes, når selskabet ikke kan betale sin gæld. Skifteretten udpeger en kurator, der styrer processen. Det er ofte langvarigt og kan blive dyrt, og har der været uforsvarlig ledelse af selskabet, kan ejerne risikere personligt ansvar.
Frivillig likvidation er den grundige løsning. En likvidator overtager selskabet, sælger aktiver, betaler kreditorer og afslutter skattemæssige forhold.
Opløsning ved betalingserklæring er den hurtige og billige løsning, men den kræver, at selskabet er 100 % gældfrit.
De to sidste metoder kan sammenholdes således:
Frivillig likvidation | Opløsning ved betalingserklæring | |
Kan bruges når | Selskabet har gæld eller ej — ingen krav om gældfrihed | Selskabet er 100 % gældfrit |
Tidsramme | Typisk flere måneder (herunder 3 måneders kreditorvarsel) | Ofte 1-2 måneder (afhænger af sagsbehandlingstid hos Skattestyrelsen) |
Omkostninger | Honorar til likvidator og revisor | Ingen udgift til likvidator |
Hæftelse bagefter | Ingen personlig hæftelse, når processen er gennemført korrekt | Ejerne hæfter personligt og ubegrænset, hvis et krav dukker op senere |
Kort sagt: opløsning ved betalingserklæring er den hurtige vej for et selskab uden gæld, mens frivillig likvidation er den tryggere løsning, når der er usikkerhed om gæld eller udestående krav.
Drives der en enkeltmandsvirksomhed?
Processen er enklere rent formelt: virksomheden afmeldes via Virk.dk, økonomiske forpligtelser afsluttes, og der indsendes en afsluttende skatteopgørelse. Da der ikke er nogen selskabskonstruktion mellem ejeren og virksomheden, hæfter ejeren personligt for eventuel resterende gæld.
Faldgruben mange overser: at lukke og genstarte som ApS
Et af de dyreste fejltrin er, når ejere blot lukker deres enkeltmandsvirksomhed og starter et nyt ApS op omkring den samme forretning. Skattemæssigt bliver en almindelig lukning behandlet, som om alle virksomhedens aktiver sælges til ejeren selv privat til markedspris — og det gælder også goodwill: værdien af kundekredsen, brandet og positionen i markedet. Den værdi bliver beskattet med det samme, som personlig indkomst, selvom der ikke er modtaget en krone i hånden.
Skal forretningen videreføres i selskabsform, er løsningen som regel en skattefri virksomhedsomdannelse. Her overføres virksomhedens værdier til det nye ApS, og skatten udskydes til den dag, anparterne rent faktisk sælges. Til gengæld er der formkrav: en godkendt revisor skal lave en vurderingsberetning, selskabet skal have den lovpligtige kapital, og skal omdannelsen have virkning fra årsskiftet, skal den som udgangspunkt være gennemført og anmeldt senest 1. juli. En omdannelse skal således planlægges i god tid.
Husk dokumentationen
Bogførings- og regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører — uanset om der er tale om et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed, og uanset om virksomheden er aktiv eller nedlukket.
Kravet om digital bogføring gælder i dag begge virksomhedstyper, men på forskellige tidspunkter: selskaber som ApS har allerede siden 2024 skullet bogføre og opbevare købs- og salgsfakturaer i et registreret, digitalt bogføringssystem. For enkeltmandsvirksomheder med en omsætning over 300.000 kr. i to år i træk gælder det samme krav fra 2026. Fysiske mapper med bilagsmateriale er med andre ord ikke længere nok for de fleste virksomheder.
Et af de dyreste fejltrin er, når ejere blot lukker deres enkeltmandsvirksomhed og starter et nyt ApS op omkring den samme forretning. Skattemæssigt bliver en almindelig lukning behandlet, som om alle virksomhedens aktiver sælges til ejeren selv privat til markedspris — og det gælder også goodwill: værdien af kundekredsen, brandet og positionen i markedet. Den værdi bliver beskattet med det samme, som personlig indkomst, selvom der ikke er modtaget en krone i hånden.
Skal forretningen videreføres i selskabsform, er løsningen som regel en skattefri virksomhedsomdannelse. Her overføres virksomhedens værdier til det nye ApS, og skatten udskydes til den dag, anparterne rent faktisk sælges. Til gengæld er der formkrav: en godkendt revisor skal lave en vurderingsberetning, selskabet skal have den lovpligtige kapital, og skal omdannelsen have virkning fra årsskiftet, skal den som udgangspunkt være gennemført og anmeldt senest 1. juli. En omdannelse skal således planlægges i god tid.
Husk dokumentationen
Bogførings- og regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører — uanset om der er tale om et ApS eller en enkeltmandsvirksomhed, og uanset om virksomheden er aktiv eller nedlukket.
Kravet om digital bogføring gælder i dag begge virksomhedstyper, men på forskellige tidspunkter: selskaber som ApS har allerede siden 2024 skullet bogføre og opbevare købs- og salgsfakturaer i et registreret, digitalt bogføringssystem. For enkeltmandsvirksomheder med en omsætning over 300.000 kr. i to år i træk gælder det samme krav fra 2026. Fysiske mapper med bilagsmateriale er med andre ord ikke længere nok for de fleste virksomheder.
Skal virksomheden lukkes — eller omdannes?
Hos STB Regnskab er der hjælp at hente til at finde den rigtige model for din virksomhed, sikre at papirarbejdet er i orden, og undgå at en beslutning i dag giver en skatteregning senere.