Der er mange forhold, der skal tages højde for når man starter en virksomhed, herunder ikke mindst valget af virksomhedsform; vil man drive sin virksomhed som en personlig virksomhed – og i så fald, hvilken skattemodel skal man så vælge. Eller vil man stifte et selskab og skal det i så fald være et anpartsselskab (ApS), et Iværksætterselskab (IVS), eller et Aktieselskab (A/S) – og skal der være en konstruktion med et holdingselskab (ApS / A/S).

Denne artikel beskriver kort de forskellige muligheder der er, når man starter ny virksomhed.

Personlige virksomheder

Personligt ejede virksomheder er de mest simple virksomhedsformer at stifte. Der er intet krav om, at der skal indskydes kapital i virksomheden, ligesom der ikke er krav om en formel ledelse. Der er heller ikke krav om, at der skal indsendes en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Den personlige virksomheds selvangivelse er en del af ejerens private selvangivelse.

Der findes to typer personlige virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber:

Enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed, der er kendetegnet ved følgende:

• Der er kun én ejer
• Ejeren hæfter personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre. Som ejer hæfter du altså for, at virksomheden betaler løn til ansatte og betaler husleje til tiden – og du gør det som udgangspunkt med hele din formue, dvs. også privat hus, bil mv.

En enkeltmandsvirksomhed skal registreres, hvis den har pligter i form af moms, lønsumsafgift, ansatte og/eller import og eksport.

Enkeltmandsvirksomheden beskattes under en af de tre personlige skatteordninger, som gennemgås længere nede i denne artikel (personskatteordningen, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen).

Interessentskaber
Et interessentskab er en personligt ejet virksomhed, der er kendetegnet ved at have mindst to ejere, som kaldes interessenter. Regelsættet for interessentskaber er grundlæggende de samme som for enkeltmandsvirksomheden. Dog er der pligt til at lade selskabet registrere, hvis selskabets ejere er kapitalselskaber.

Beskatning af personligt ejet virksomhed
Når man ejer og driver en personlig virksomhed skal man betale skat af sit overskud, og her har man mulighed for at vælge imellem tre forskellige skatteordninger (personskatteordningen, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen). Man skal selv sørge for at tage stilling til, hvilken ordning man synes der passer bedst. Hvis man ikke foretager sig noget, falder man som udgangspunkt ind under personskatteordningen, hvilken også er den løsning, der er den enkleste at håndtere. Det er dog langt fra sikker, at denne ordning er den mest optimale, da det afhænger af en række indtægts- og formueforhold. Det kan være meget svært at gennemskue, hvilken skattemodel, der er mest fordelagtig. Derfor er det en god idé at inddrage en rådgiver tidligt i processen.  Der kan være tusindvis af penge at spare i skat ved at vælge den rigtige model fra starten af.

Personskatteordningen
Vælger man at blive beskattet efter de almindelige personskatteregler, bliver man beskattet af virksomhedens årlige overskud (indtægter minus udgifter) på samme vis, som hvis man var almindelig lønmodtager. Der er kun ligningsmæssigt fradrag for renteudgifter som normalt – de kan ikke fradrages i virksomhedens overskud. Skatteværdien af rentefradraget er derfor cirka 33%. Dette betyder, at har man betydelige renteudgifter, så vil det bedre kunne betale sig at anvende virksomhedsordningen, jf. nedenfor.

Hvis virksomheden laver underskud, vil dette kunne fradrages i anden personlig indkomst.

Virksomhedsordningen
Ved brug af virksomhedsordningen opgøres virksomhedens indkomst med enkelte undtagelser på samme måde som efter skattelovgivningens almindelige regler (personskatteordningen). Det er skatteberegningen, der grundlæggende er anderledes. Til forskel for personskatteordningen giver virksomhedsordningen således mulighed for at fradrage virksomhedens renteudgifter fuldt ud i virksomhedens overskud. Virksomhedens overskud reduceres således med renteudgifterne – herved får renteudgifterne en fradragsværdi på op til ca. 56% (marginalskat), mod en skatteværdi på 33% ved valg af personskatteordningen.

Opspares hele eller dele af virksomhedens overskud (altså man udlader at hæve det), skal dette overskud kun beskattes med en foreløbig skat på 22%. Det er således en væsentlig likviditetsbesparelse (i forhold til at hæve det hele og blive beskattet med ca. 56%). Denne likviditetsbesparelse kan fx anvendes til nye investeringer i virksomheden. Først den dag, hvor det opsparede overskud hæves, betales skattedifferencen mellem de 22% og de 56%.

Der beregnes desuden en rente efter særlige regler – kapitalafkast – der skal være udtryk for en forrentning af den kapital, som virksomhedsejeren har investeret i virksomheden. Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst fremfor som personlig indkomst, hvilket betyder en skattebesparelse.

Kapitalafkastordningen
Kapitalafkastordningen er et alternativ til virksomhedsordningen, og med den kan du opnå de fleste af virksomhedsordningens fordele på en enklere måde, da der ikke er de samme krav til regnskabet.

I mange tilfælde kan man opnå de samme økonomiske fordele ved kapitalafkastordningen som ved virksomhedsordningen, og i nogle tilfælde kan kapitalafkastordningen tilmed være mere økonomisk fordelagtig end virksomhedsordningen.

Anvender man kapitalafkastordningen er der dog kun mulighed for at opspare op til 25% af årets overskud i virksomheden.

Valg af beskatningsform
Hvilken ordning, der er den mest fordelagtige for netop din virksomhed, afhænger af en konkret skatteberegning.

En god tommelfingerregel er, at hvis de samlede indkomstforhold resulterer i betaling af topskat, og virksomhedens renteudgifter er større end det kapitalafkast, der kan beregnes efter kapitalafkastordningen, vil virksomhedsordningen formentlig være en god løsning.

Der er dog mange forhold der spiller ind, og vi anbefaler at du kontakter os for en gennemgang af jeres virksomhed, således at vi kan hjælpe jer med at vælge den skatteordning, der er mest fordelagtig for dig.

Selskaber

Der findes tre selskabstyper, som alle er reguleret af selskabsloven; Anpartsselskab (ApS), Iværksætterselskab (IVS) og Aktieselskab (A/S). Fælles for de tre selskabstyper er:

• Der skal indskydes kapital i selskabet
• Som ejer hæfter du ikke personligt for selskabets gæld og andre forpligtelser udover den indskudte kapital
• Selskabets formue er selskabets og dermed skattemæssigt adskilt fra ejernes økonomi
• Selskabet skal have en direktion
• Selskabet kan have en eller flere ejere

Der kan være flere grunde til at vælge at stifte et selskab frem for at drive en personlig virksomhed. De mest almindelige:

• I en personlig virksomhed hæfter indehaveren med sin private formue. I en virksomhed, der drives i selskabsform, hæfter indehaveren derimod kun med den indskudte kapital
• Det er relativt kompliceret at dele ejerskab eller gennemføre et ejermæssigt generationsskifte i en personligt ejet virksomhed

Anpartsselskab (ApS)
I et anpartsselskab er der krav om en indskudt kapital på mindst 40.000 kr. Den indskudte kapital i et ApS kan bestå af kontanter eller andre værdier (kaldet apportindskud), fx en virksomhed, biler, inventar mv.

Iværksætterselskab (IVS)
OBS! Det er fra og med 19. april ikke længere muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS). Folketinget har besluttet at afskaffe selskabsformen.

Aktieselskab (A/S)
I et aktieselskab er der krav om en indskudt kapital på mindst 500.000 kr. Den indskudte kapital kan bestå af kontanter eller andre værdier (kaldet apportindskud), fx en virksomhed, biler, inventar mv.

Et aktieselskab skal, ud over en direktion, have en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Den store indskudte kapital fra ejerne i et aktieselskab giver en stor sikkerhed overfor selskabets kreditorer mht. muligheden for at tilbagebetale disse. Denne selskabsform er således god, hvis man gerne vil være interessant for kreditorer, investorer mv.

Holdingselskab
Et holdingselskab er ikke en særskilt selskabsform. Dette kan således være et ApS eller et A/S.

Et holdingselskab er simpelt opstillet et selskab, der har til formål at eje kapitalandele i et eller flere underliggende selskaber. Et holdingselskab kan modtage skattefrit udbytte fra sine datterselskaber (også kaldet driftsselskaber, da det er dér den egentlige drift ligger) når holdingselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet. Dermed kan kapitalen i datterselskabet udloddes til holdingselskabet dermed reduceres til den kapital, der er forretningsmæssigt nødvendig for at drive driftsselskabet. Idéen med dette er at risikoafgrænse sin kapital. Hvis driftsselskabet af en eller anden grund ikke skulle kunne opfylde sine forpligtelser og i værste tilfælde bliver begæret konkurs, så er den kapital, der er udloddet til holdingselskabet sikret for ejeren, da holdingselskabet ikke hæfter i forbindelse med driftsselskabets konkurs.

En anden fordel ved holdingselskabet er, at man kan frasælge dattervirksomheder skattefrit. Holdingselskabets ejer kan herefter vurdere, hvad der er skal ske med den frigivne kapital – fx løn, nye investeringer eller udbytte. Hvis der ikke er noget holdingselskab (ejeren ejer driftsselskabet direkte), er det ejeren, der sælger aktierne eller anparterne, og dermed bliver beskattet af den avance, som opnås ved salget.

Også ved et generationsskifte er holdingstrukturen en fordel, da denne giver mulighed for at slanke driftsselskabet inden frasalg, således at de nye ejere ikke skal betale for et opsparet overskud i driftsselskabet. Dette medfører flere potentielle købere og en simplere salgsproces. Og holdingstrukturen medfører – som tidligere nævnt -mulighed for skattefrit frasalg.

Personlig virksomhed eller selskab
Nogle af de væsentligste punkter, der kan udledes af nærværende artikel, og som derfor bør inddrages i overvejelserne omkring valget af virksomhedsform, er oplistet her:

• Et selskabs årsrapport er offentligt tilgængeligt. Alle kan dermed følge med i din virksomheds økonomi (du har dog af konkurrencemæssige hensyn mulighed for at sammendrage nogle tal i resultatopgørelsen, således gennemsigtigheden mindskes væsentligt)
• Der er øgede krav til selskaber i form af registreringer og formelle krav til løbende rapportering – herunder udarbejdelse af årsrapport
• Privatformuen er beskyttet ved at drive sin virksomhed i selskabsform – hvorimod man hæfter med hele sin personlige formue, hvis man driver en personlig virksomhed
• I en personlig virksomhed kan et underskud modregnes i ejerens (og dennes ægtefælles) personlig indtægter (fx lønindkomst), hvorimod underskuddet i et selskab først kan anvendes til modregning i fremtidige overskud
• Skal man som selskabsejer alligevel hæfte personligt for virksomhedens lån (og man således ikke er beskyttet af selskabsstrukturen), kan en personlig virksomhed være den rigtige løsning. Særligt for iværksættere, som ofte kører med underskud de første år – da disse underskud, som nævnt, kan fradrages direkte i den personlige indkomst
• Et holdingselskab kan bl.a. anvendes til at beskytte opsparede overskud i dattervirksomheden, og giver samtidigt mulighed for at sælge dattervirksomheden skattefrit

Listen er ikke udtømmende.

Kontakt os allerede inden du starter din virksomhed, således at vi sammen kan finde den helt rigtige konstruktion for dig.